tirsdag den 15. marts 2011

Sommerkurser: Maleri Workshop d. 25 - 26. august 2012

Kursus i maleri med vægten lagt på landskabs maleri/abstrakt landskab. Kurset henvender sig til let øvede og udøvende kunstnere, som ønsker at fordybe sig i billedkunst med vægten lagt på moderne landskabsmaleri og eksperimenterende maleri, i en rolig og afstressende atmosfære. Her vil blive arbejdet inde såvel som ude i landskabet med skitser der senere vil blive brugt i kompositionen.
Du vil arbejde med maleteknikker: pensler kontra spartler, komposition, pastos relief og brug af farver – alt serveret på en weekend i smukke, afstressende omgivelser omgivet af marker, skov, søer og bakker. Kurset er tilrettelagt som både individuel og fælles undervisning.

Maleri på Vilhelmsdal tager udgangspunkt den enkeltes færdigheder og niveau og i løbet af kurset vil du få oplært praktiske såvel som teoretiske færdigheder. Dette vil du kunne bruge som redskab til at finde dit eget personlige udtryk.
Materialeforbrug i undervisningen er med i prisen: Daler Rowney, System 3 Winsor & Newton Akrylfarver, grunder, pensler, spartler, papir og masonit til øvelser, samt forsk. str. lærreder.
Kurset er også velegnet som fortsætterkursus for tidligere kursister på Vilhelmsdal.

Tidspunkt: 25. - 26. august 2012
Undervisning foregår fra kl. 9.30 – 16.00. 2 dg. I alt 13 timer.
Antal deltagere max 8 personer.
Kursusgebyr kr. 1.500,- pr. deltager. Tilmelding senest 2 uger før kursusstart.
Se menuen til højre Information og Tilmelding

0 kommentarer:

Send en kommentar